FAQ – Ofte Stillede Spørgsmål

Jeg kunne godt tænke mig at begynde på en bootcamp, men jeg er i tvivl, om jeg kan være med?

AJ Bootcamp er i sandhed et forløb for alle niveauer, størrelser og erfaringer. Vores træning er i høj grad tilrettelagt således, at alle øvelser og dele justeres, så de passer til den enkelte. Det betyder, at alle på holdet bliver udfordret, uanset om man er vant til at ligge på sofaen eller man løber Marathon hver uge. 🙂

 

Er det kun folk, der vil tabe sig, der deltager i Jeres bootcamps?

Nej, vi omfavner og har alle slags mennesker på vores bootcamps. Nogle kommer for at tabe sig, andre vil gerne blive stærkere, nogle gør det for fællesskabet og andre har allerede trænet længe. VI har folk med og uden skader, med forskellige præferencer, før og efter fødsel, mænd og kvinder.
Så vær endelig ikke bange for at tilmelde dig – vi giver plads til alle!

 

Er der meget løb i Jeres træning?

Nej, det er der ikke. Træningen er meget varieret, både på holdene og blandt de forskellige trænere, men som udgangspunkt er vores bootcamps baseret på funktionel træning.

 

Hvad er funktionel træning?

Funktionel træning handler i bund og grund om, at vi skal træne på en måde, som forbedrer og styrker vores naturlige bevægemønstre. Det kan f.eks. være evnen til at sætte sig på en stol, rejse sig fra sengen, strække sig efter noget, løfte tunge ting, etc.
For at imødekomme denne form for træning bruger vi i AJ Bootcamp redskaber som kettlebells, TRX, naturens remedier og sidst men ikke mindst vores egen kropsvægt.

 

Hvad er inkluderet i prisen på 1499,-?

  • Du får et 8-ugers intensivt forløb
  • Du får 16 hverdagstræninger samt muligheden for at deltage i 8 lørdags-træninger
  • Opstartsdag med introoplæg fra Alex Jensen og inspirationsforedrag v. Mads Bo
  • Start- og slutmåling, vejning og fysisk test til måling af fremskridt
  • Kostretningslinjer
  • Mulighed for tilkøb af kostplaner
  • Adgang til lukket forum

 

Hvornår ligger opstartsdagen? – Og hvad går det ud på?

Opstartsdagen ligger altid søndag inden din første træning.
Det bliver en spændende dag, hvor du både skal igennem måling, vejning og en fysisk test. Derudover holder Alex Jensen et introoplæg til forløbet, så du er godt klædt på fra start. Mads Bo fra High on Life kommer også og holder et fedt inspirationsforedrag til at sparke forløbet godt i gang!
Vi har sat alle sejl for at lave en fed opstart for Jer, så du kan godt begynde at glæde dig, hvis du skal med! 🙂

 

Er det påkrævet at møde op til opstartsdagen?

Nej, det er ikke påkrævet. Vi opfordrer selvfølgelig til at komme, for det bliver en super fed dag med masser af inspiration, men er man forhindret kan man sagtens starte direkte på træningerne.
I så fald er det vigtigt, at du læser vores velkomstbrev i Facebook-gruppen grundigt og evt. også ser videoen fra Alex Jensens introoplæg.

 

Hvad skal jeg tage på af tøj til træningen?

Først og fremmest, tag noget på der gerne må blive beskidt! Derudover anbefaler vi trailsko eller andre sko, du står godt fast i, gerne vandtætte. En windbreaker kan være god, hvis det blæser.
I de kolde måneder, husk handsker og hue, samt evt. en pandelampe. Snak med din træner herom.

 

Kan jeg være sikker på, at trænerne er professionelle?

JA! Vi har kun ansat trænere, der har en baggrund som personlige trænere eller en baggrund inden for funktionel træning. Derfor kan vi garantere en høj standard og sikre dig en professionel træning.

 

Jeg er også interesseret i at give min kost en overhaling – er det noget, I tilbyder?

Ja, vi lancerer til august 2017 en helt ny kostplan, som kan give dig endnu vildere resultater end med træningen alene. Der er et væld af opskrifter, guidelines til hvordan du skal spise, og vigtigst af alt, så er den udarbejdet på en sådan måde, at du kan justere kostplanen til alt efter om du er mand eller kvinde, og om din mål er vægttab eller muskeløgning og vægtstabilitet.

Du vil få adgang til et lukket forum, hvor alle de andre på kostplanen også befinder sig. Det vil sige, at I har muligheden for at sparre med hinanden undervejs og kan dele tips, billeder og erfaringer. Derudover vil der blive afholdt minimum ét webinar i løbet af de 8 uger, hvor man kan høre mere omkring motivation, træning, kost og desuden få svar på evt. spørgsmål, alt sammen “live”.

Kostplanen er udviklet af Frederikke Vagn-Hansen, som er uddannet professionsbachelor i Global Nutrition and Health. Hun har speciale i kostvejledning og har masser af kundskaber inden for bl.a. kostplanlægning, motiverende samtaler, træning, foredrag og vejledning.

Til august-sæsonen 2017 vil vi køre med en intro-pris på kr. 395, så slå til på dette super gode tilbud!

 

Hvad sker der, hvis jeg en dag ikke har mulighed for at deltage i træningen?

Du skal melde afbud til din træner på Facebook-siden.
Mange gange kan vi også sætte dig på en anden træning i løbet af ugen, hvis du er interesseret i dette. Snak med din træner herom, hvis det bliver nødvendigt.
Er du dog f.eks. på ferie i en uge, eller bliver du syg, kan vi desværre ikke yde nogen anden erstatning herfor.

 

Hvad sker der, hvis det regner på en træningsdag?

Vi kører på og klæder os efter vejret! Kun i meget ekstreme tilfælde aflyses træningen, men det er en stor sjældenhed, at der aflyses. Som udgangspunkt findes der ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning. 😉

 

Jeg kunne godt tænke mig at snakke med en af jer, da jeg er nysgerrig på nogle ting. Kan man det?

Det kan du tro, man kan! Vores telefon er åben mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 mandag til fredag, og der sidder vi klar til at svare på alle de spørgsmål, du måtte have. 🙂 Vores telefonnummer er 23 98 45 91.

Jeg ligger lige omkring en BMI på 30. Hvilket hold skal jeg vælge?

Det er en meget individuel sag, hvorvidt vores BMI+30-hold vil passe bedst eller et af de andre hold. Hvis du er i tvivl om, hvilket hold der vil give dig mest, så send os gerne en mail på info@ajbootcamp.com og fortæl os lidt om din personlige situation. På den måde kan vi bedst vejlede dig til succes.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev